AARHUS SER LØRDAGSBILLEDER FØRST i 2018

Aarhus [ˈå•ˌhu’s] eller Århus (officiel stavemåde Århus 1948 – 31. december 2010[3]) er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med 269.022 indbyggere (2017). I Aarhus Kommune bor der 335.684 indbyggere (2017). I den større byzone regner Eurostat med en befolkning på 845.971. Aarhus er en del af Byregion Østjylland), der med en befolkningstal estimeret til mellem 1,0 - 1,4 mio. er Danmarks største vækstcenter uden for Københavnsområdet. Byen ligger i Østjylland ved Aarhus Bugt med udsigt til halvøen Mols i østlig retning og til Kattegatøerne Samsø og Tunø længere borte mod sydøst. Aarhus fik købstadsrettigheder 2. juli 1441, men byen kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Aarhus centrum befinder sig i en ådal ved Aarhus Å, med bydele placeret på bakker langs ådalen. Byens forstæder befinder sig både i højt- og lavtliggende terræn. Nær bymidten findes Riis Skov og Marselisborg Skov i et bakket terræn, og de anvendes traditionelt til rekreative formål. Mod vest i ådalen ligger Brabrand Sø og Årslev Engsø. Mod nord er Aarhus afgrænset af Egådalen, der ligger i tilknytning til Egåen nær Mollerup Skov og Egå Engsø. Byens indbyggerne kaldes aarhusianere. Aarhusiansk er adjektivet til "Aarhus" og samtidig navnet på den stedlige dialekt (væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt østjysk tonefald). Byen skiftede 1. januar 2011 officielt navn tilbage til Aarhus, som også var byens navn før indførelsen af bolle-å med retskrivningsreformen i 1948. Den 24. august 2012 blev Aarhus udvalgt som europæisk kulturhovedstad i 2017. Aarhus is notable for its musical history. In the 1950s many jazz clubs sprang up around the city, fuelled by the young population. By the 1960s, the music scene diversified into rock and other genres. In the 1970s and 1980s, Aarhus became the centre for Denmark's rock music fostering many iconic bands such as Arosia, Botha Christensen, Blue Sun, Holger Laumann, Tears, H C Vartenberg, Allan Mortensen, MIchael Learns to Rock, Daisy, Kliche, Kim Kixx, Tina Dickow, Poul Krebs, Bamses Venner, Anne Linnet Jepsen, De Nattergale, Jacob Haugaard, Punkt 22, Per Møller, Uffe Steen, Warm Guns, Birgit Lystager, Johnson, Thomas Kjellerup, Thøger Dixgaard, Henning Stærk, Løse Ris, Booze Brothers, Østjydsk Musikforsyning, The Stuff, Thunderbirds, Aarhus Jazz Orchestra, Birthe Kjær, Shaking Phantoms, Thomas Helmig, Lis Sørensen, Carpark North, Go go Berlin, Lars H.U.G., Velvet Volume, Shit & Chanel, Nephew, Boom, Box 72, Sko og Torp, Rama, Roger&Over, McPsens, Shades of Blue, På Slaget 12, Nice Little Penquins, L.O.C., Medina, Mek Pek, Lars Muhl, TV-2 and Gnags.

Langenæs er en bydel i den sydvestlige del af Aarhus C med et indbyggertal på 6.899 den 1. jan 2017. Afgrænset af Søndre Ringgade, Marselis Boulevard, Jyllands Allé og banegraven. Bydelen grænser op til Frederiksbjerg og Marselisborg i nord og øst, samt Kongsvang i syd. Langenæs som ligger sydvest for Frederiksbjerg, er en del af postnummer 8000 Aarhus C, men ikke en del af midtbyen i kommunal planstrategi. For at gøre forvirringen større, er Langenæs en del af Viby J, og indbyggertallet for Langenæs Sogn (6.899) indgår i Viby J. Men Langenæs er overvejende knyttet til Midtbyen, både hvad angår beliggenhed og serviceforsyning. F.eks. inkluderes Langenæs Kirke som tilhørende midtbyen af kommunen. Med tilknytningen til midtbyen, menes først og fremmest Frederiksbjerg, som også går under betegnelsen Frederiksbjerg-Langenæs. Langenæs skal ses i tæt sammenhæng med Frederiksbjerg. Som eksempel deler Søndre Ringgade Harald Jensens Plads i to, hvor den sydlige del af pladsen ligger på Langenæs, og den nordlige del på Frederiksbjerg. Frederiksbjerg - Langenæs har til sammen 24.170 indbyggere den 1. jan 2017. Langenæs er en bydel der både kan inkluderes i Viby J, 8000 Aarhus C, Frederiksbjerg-Langenæs, og som alligevel har sin egen identitet som sogn og bydel. BOG OM LANGENÆS KLUBBEN https://issuu.com/ungiaarhus/docs/det...

Frederiks Allé strækker sig fra Frederiksgade til de Mezas Vej. Vejen blev navngivet i 1872 opkaldt efter Frederik VI (1768 – 1839). Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne Herman Salling i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark. Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal.