Libyen IV
Автор: F16MET
Загружено: 2018-10-19
Просмотров: 132
Vores mål var et kæmpestort garage anlæg på et kaserne område. De to punkter som var destination for mine to 2000 pund JDAM GPS-styrede bomber, blev tjekket, dobbelt tjekket og tjekket en gang til. I et kort øjeblik hev tankerne mig hen på, hvad nu hvis? Ubehaget sneg sig ind på mig, men var ikke en partner jeg havde brug for her.
SAP fik mit fokus tilbage på hvad det drejede sig om, da han på radioen kaldte ”Viper 65, air to ground checks”. Jeg satte mine systemer op, så de var klar til det forestående. Jeg tjekkede en
ekstra gang at det var den rigtige position jeg havde valgt til den første bombe, samtidig med at det jeg så fra Targeting Podden bekræftede mig i, at jeg var på rette spor. Jeg kunne se et par
eksplosioner fra formationen foran os, og det hele lignede allerede kaos på jord og store røgsøjler stod op fra området. De velkendte ryk kom med få sekunders mellemrum, og mine to bomber var nu på vej mod hver deres bygning, for at bidrage til det inferno som rasede.
Der! Den først og nu den anden bombe, ramte deres respektive mål præcist som planlagt. Jeg kunne se hvordan eksplosionerne sprængte tagkonstruktionen i alle retninger, samtidig med at en ildkugle stod op fra den ene ende af bygningen.
Vi var den sidste formation over målområdet, så jeg krængede flyet op til højre og tog en enkelt runde over området, for at få bekræftet at alle vores mål var blevet ramt. Hele cockpittet blev oplyst af ildhavet under mig, samtidig med at jeg gennem min Targeting Pod kunne konstatere, at vi havde ramt det vi skulle. Vi forlod området nordpå, og det blev nærmest dagslys bag mig da nogle sekundære eksplosion flænsede natten. Jeg havde aldrig nogensinde været vidne til sådan
en intens destruktion, og håbede et eller andet sted at der ikke havde været nogen på nattevagt der nede, velvidende at det håb var temmeligt naivt.
Jeg kunne mærke en lettelse løbe gennem kroppen, da vi kom ud over Middelhavet igen. Lettelsen var total da jeg sikkert på jorden igen kunne samle mine effekter op hos efterretningsfolkene, og efterfølgende sende en sms…. ”Jeg er her stadig!”
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: