Dronning Margrethe overraskede soldat: De er en god kammerat

Den Kongelige Livgardes Kaserne i Gothersgade dannede rammen om dronning Margrethes besøg ved paraden, hvor majestæten først overrakte det prestigefyldte, Dronningens Ur, til en overrasket værnepligtig garder, inden majestæten besøgte soldaternes kantine for at se på malerier.

Følg BILLED-BLADET på YouTube: https://goo.gl/ZK1YN5

Følg BILLED-BLADET på nettet: http://www.billedbladet.dk

Følg BILLED-BLADET på Facebook:   / billedbladet  

Faktaboks: Dronning Margrethe

Dronning Margrethe er født d. 16. april 1940 på Amalienborg Slot i København – kun en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark. Dronningen er datter af kong Frederik 9. (død 1972) og dronning Ingrid (død 2000). Margrethe blev døbt d. 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret d. 1. april 1955 på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe II bærer det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid. Dronningens farfar, kong Christian 10, var konge af Island, da hun blev født, og derfor modtog hun det islandske navn, Þórhildur. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og i tiltale Deres Majestæt.

Dronningen har to søskende; prinsesse Benedikte af Danmark (født 29. april 1944) og dronning Anne-Marie (født 30. august 1946), som fra 1964 til 1974 var dronning af Grækenland. Sammen tilhører søskendeflokken den glückburgske slægt, og idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught, er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.

Den 10. juni 1967 blev Margrethe gift med den franske diplomat, Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat, bedre kendt som prins Henrik. Brylluppet fandt sted i Holmens Kirke. Sammen har de sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.

Danmarks regent

Margrethe II var ikke tronarving ved fødslen, men blev det d. 5. juni 1953, da den nye Tronfølgelov åbnede op for kvindelig arvefølge. Det gjorde man, da kongeparret Frederik 9. og Ingrid kun havde døtre, og tronen efter tronfølgeloven ellers skulle overgå til kong Frederiks yngre broder Arveprins Knud og siden til hans ældste søn, Prins Ingolf.

Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentariske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen. Det betød, at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, men kvinder godt kunne være tronarvingen.

Tronfølgeloven er siden ændret, så det altid vil være den førstefødte – uanset køn – som arver tronen. Ændringen blev vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2006, af et nyvalgt Folketing d. 24. februar 2009 samt ved en folkeafstemning d. 27. juni 2009.

Herefter var Margrethes officielle titel tronfølgeren, prinsesse Margrethe. En hyppigt udbredt misforståelse er, at dronningen har været kronprinsesse.

Da hun fyldte 18 år, blev hun optaget som tronfølger i Statsrådet, som er et dansk statsorgan bestående af kongen eller dronningen, den myndige tronfølger og samtlige ministre. Her ledede hun møderne under sin fars fravær.

Siden sin fars død d. 14. januar 1972 har Margrethe II fungeret som Danmarks regent. Den 15. januar 1972 blev hun udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af daværende statsminister Jens Otto Krag.

Dronning Margrethe blev fejlagtigt betegnet som den anden dronning Margrethe. Dette er fejlagtigt, idet Margrethe 1. ikke var dronning, fordi man i 1300-tallet kun tillod kvinder som Danmarks riges formynder. Margrete 1. var formynder for sin søn Oluf, men da han døde i 1387 valgte Rigsrådet hende til regent.

Derfor er Margrethe II den første regerende dronning af Danmark, idet kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.

Dronningens opgaver

Danmarks styreform er konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken fungerer som statsoverhoved i et land med demokratisk valgt regering.

Monarken er i Danmark afskåret fra at udføre politiske handlinger, da dette varetages af regeringen og Folketinget. Love skal underskrives af regenten og den pågældende fagminister, før de er gyldige.

Dronningen spiller en vigtig rolle i udnævnelse og afskedigelse af regeringer. I forbindelse med en dronningerunde har hun en vigtig opgave i at udpege den person, der kan opnå størst opbakning og skabe grundlag for at danne regering.

Når en folkevalgt person har skabt grundlag for en regering uden flertal imod sig, meddeler personen dette til dronningen og anbefaler en regeringsudnævnelse.

Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Sådan lyder Margrethe II’s valgsprog. Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Traditionen var en måde, hvorpå monarken kunne udtrykke en eller flere værdier, vedkommende ønskede skulle præge landet.

Tidligere optrådte kongens valgsprog ofte på mønterne og skrevet på latin.