Tomas 50 år

Ord af Tomas Strøbye og Lone Hertz:

Dette er glade fotos vist på Tomas Strøbyes 50 års fødselsdag - fejret på Egmont Højskolen.
Videoen er en gave fra Tomas venner for livet: Lærke Bro og Marie Egdal.
Tomas har skrevet dette digt som en hyldest til Egmont Højskolen - stedet, hvor den fornemmeste inkludering af mennesker foregår.

Mødet mellem mennesker - på Egmont.

Mødet mellem to individer er en finurlig størrelse.
Det er smukt og det kan blive en stor fornøjelse for begge parter.
Det er noget uhåndgribeligt og det kan hverken forklares eller forståes for uvedkommende.
Det er en energi som skabes mellem to individer.
Det kan være en følelse, men dog verbal imellem dem, der oplever energien.
Det kan være imellem elskende som endnu ikke har truffet hinanden, og det kan være mellem bekendte som forbliver som sådan.
Det er en forholdsvis frydelig og herlig følelse, når det lykkes og forbliver.
Fredeligt skabes relationer mellem individer, når mødet indtræffer.
Verden ses pludselig med nye øjne og får frydeligt ny betydning og værdi.
Dog vil frygten for, at dette bånd en dag vil brydes, altid hænge som en tung sky i ens indre.
Frygten, som breder sig som angst i kroppen - og senere omstilles til fornægtelse, hvis angsten en dag bliver til virkelighed -
er stor.
Man kritiserer sig selv for ikke at have været nok for den anden og prøver rasende febrilsk at finde grunden til dette - eller - man kan helt benægte sin del af skyld i denne relation, som er blevet tabt:
Det yder yderst meget kærlighed at være to.
Jeg pålægger mig selv at kunne bære sorgen - uden at fornægte mig selv -uden fjentlighed.
Mestrer at være i min sorg uden had og skam, men jeg er yderst jaget.
Vreden bobler basemæssigt i mig - men jeg er en kriger, der holder til alt.
Tomas Strøbye, 2015