Den vildeste ildkamp
Автор: Forsvarshistorien - Udsendt Af Danmark
Загружено: 2018-11-01
Просмотров: 18258
”Du kan godt have en god plan, men planen ryger bare ud ad vinduet, når du rammer virkeligheden,” fortæller Jesper om en mission med hold 8 til Irak. Danskernes hovedkvarter ligger, hvor de to floder Tigris og Eufrat løber sammen. Legenderne fortæller, at det netop var her, at Edens have lå. Og ligesom Guds idé med Adam og Eva heller ikke helt går efter planen, så fortæller Jesper i sin anden film om en mission, der absolut også må korrigeres undervejs.
”Det blev et problem i Al-Qurnah, at vi ikke rigtig kunne køre der, fordi en snigskytte opererede der. Vi fik nogle efterretninger på, hvor han boede henne. Han bor lige i sydlige udkant af byen, og vi skulle så lægge os i en ring omkring huset,” forklarer Jesper. Sammen med englænderne tager danskerne ud en nat for at finde snigskytten.
Allerede inden de kommer frem til deres positioner, er maskingeværet på toppen af vognen ødelagt, fordi det hænger fast i nogle lavt hængende kabler. ”Vi kører jo mørklagt ind med natbriller på. Der stiller du enten fokus til tæt på eller langt væk. Jeg har sat den til langt fokus, så vi kunne se me"re end 50 meter fra bilen. Problemet er, at du ikke ser ting, der er lige foran dig. Så vi kører ind i elkabler med det tunge maskingevær, så det bliver flået rundt og styremekanismen går i stykker,” siger Jesper."
Copyright© Udsendt Af Danmark
https://www.udsendtafdanmark.dk/
#udsendtafdanmark #gennemildogvand #Hæren #Irak #Forsvaret
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: