Flødeboller med nougat og brændte mandler | 2. søndag i advent |
Автор: Bag med Mia
Загружено: 2024-12-07
Просмотров: 1112
Jeg har lavet flødeboller med en bund af marcipan, en vaniljeskum og en midte af brændte mandler og nougat.
Marcipanbund:
Ingredienser:
300 g marcipan
Flormelis
Fremgangsmåde:
Rul marcipanen ud på et bord drysset med flormelis. Jeg rullede marcipanen i 6 mm tykkelse. Udstik dine bunde. Jeg fik 35 stk.
Bag bundene ved 180 alm ovn i 6-7 minutter. Husk at alle ovne er forskellige, så hold øje med dine bunde . Bundene er nok, når de er blevet let gyldne i kanten.
Stil bundene til side til afkøling.
Flødebolleskum:
Ingredienser:
180 g sukker
1 dl vand
80 g glukosesirup
100 g æggehvider
2 tsk sukker
2 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde:
Varm 180 g sukker, vand og glukosesirup i en gryde til 117 grader. Pisk æggehvider, 2 tsk sukker og vaniljesukker til en let skum. Hæld sukkermassen i skummen i en tynd stråle. Pisk skummen i ca. 10 minutter.
Kom skummen i en sprøjtepose og sprøjt flødebollerne op i den ønskede form.
Fyld:
Ingredienser:
80 g brændte mandler (min opskrift: • Brændte mandler | 2. søndag i advent🎄| @ba... )
85 g nougat
Fremgangsmåde:
Blend de brændte mandler meget fint. Smelt nougat og bland sammen med de brændte mandler.
Fyldet skal kommes i en sprøjtepose med en fyldetyl, så hvis du synes, at massen er for fast, kan du evt. smelte lidt mere nougat og komme i. Massen sætter sig efter er stykke tid, hvis den har gjort det, kan du blot lune den i mikroovnen igen.
Kom fyldet i midten af dine flødeboller.
Overtræk:
Ingredienser:
500 g mørk chokolade (jeg bruger Callebaut 811)
65 g kakaosmør
Fremgangsmåde:
Varm 2/3 af chokoladen og kakaosmørret til 45-50 grader. Husk at røre imens du varmer chokoladen. Du kan enten bruge vandbad eller mikroovn.
Når chokoladen er mellem 45-50 grader, kommes den sidste tredjedel i lidt efter lidt under omrøring. Det er ikke sikkert, at det hele skal i. Chokoladen er tempereret, når den er 31-32 grader.
Kom chokoladen i en kop og dyp flødebollerne heri.
Herefter er det blot at lade chokoladen sætte sig.
Opbevar flødebollerne i et køligt rum.
Velbekomme!
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: