Afvisningsberedskabet II

Jeg kunne slå mine veludhvilede øjne op og gøre klar til at blive afløst, fra Afvisningsberedskabet men helt så langt nåede jeg nu ikke. Klokken 07:39 lød alarmen, og otte minutter senere var LAK og jeg i luften på vej mod nord uden at vide præcist, hvad vi skulle. Vores Ground Control Interceptor, i daglig tale GCI, som altid kontrollerer os, når vi flyver for Afvisningsberedskabet, kunne fortælle os at et dæk på en Boeing 737-300 fra Jet Time var sprunget under takeoff fra Billund Lufthavn. Vores mission var at inspicere passagerflyet udefra, så skadens omfang kunne blive ”synliggjort” for kaptajnen.
Efter få minutter lå vi på venstre side af passagerflyet fyldt med feriegæster på vej til Azoerne. Jeg kunne se, at vinduerne langs hele siden var fyldt med ansigter, kameraer og smartphones, som alle havde travlt med at beskue de uventede følgesvende.
Vi var i radiokontakt med ulykkesfuglen, og jeg agerede kaptajnens øjne og beskrev, hvad jeg så. Passagerflyet havde både næse hjulet og hovedhjulene, som sidder under hver vinge, ude, og det var tydeligt at se, at det ene af de to hovedhjul i venstre side var ubrugeligt. Der var kun dækrester omkring fælgen. Det var i den grad eksploderet. Jeg bevægede mig roligt tættere ind under ”turistbussen” og kunne ikke se skader på de resterende hovedhjul, ligesom der heller ikke var tegn på strukturelle skader eller hydrauliklækager.
Med de informationer kunne kaptajnen resonere sig frem til, at en normal landing var mulig. Det blev dog ikke Ponta Delgada på den portugisiske ø-gruppe Azorerne, som i første omgang fik besøg af OY-JTA, registreringsnummeret på flyet fra Jet Time. Derimod landede flyet i Billund Lufthavn igen klokken 09:00 på kun tre hovedhjul. Heldigvis var den eneste skade, at de 148 passagerer måtte se i øjnene, at indtagelsen af deres første Piña Colada blev udskudt nogle timer.