Utzon On The Road | Dorte Mandrup: Aesthetics and beautiful architecture | Episode 5 (kort)
Автор: Utzon Center
Загружено: 2021-06-29
Просмотров: 326
Arkitekter er bange for at tale om æstetik. Om en bygning er smuk. Om skønhed.
For så kommer kritikken med det samme. At de er smagsdommere.
Men skønhed er jo noget helt andet. Det er noget, der berører os. Der tror jeg nogle gange, at æstetikbegrebet og diskussionen om det skønne, bliver akademisk, og at det kommer til at handle om stil. Om rigtigt og forkert, siger Dorte Mandrup.
Dorte Mandrup er en af de vigtigste arkitekter i Danmark lige nu. Og internationalt også, for den sags skyld.
Du kan læse en redigeret version af samtalen på https://utzoncenter.dk/MANDRUP
Du kan se en lang version af videoen på • Køretur med arkitektur | Dorte Mandrup: Om...
Hun har fået Finn Juhl Prisen og C.F. Hansen Medaillen. Nykredits Arkitekturpris? Også den. Dorte har fået Statens Kunstfonds livslange hædersydelse. Hun har siddet i spidsen for juryen til den anerkendte Mies van der Rohe-pris. Og det er selvfølgelig kun et udpluk af hendes solide karriere.
Dorte Mandrup står i spidsen for en tegnestue af samme navn, som hun etablerede i 1999, og som i dag har mere end 60 ansatte.
Noget af det særlige ved hende og tegnestuens tilgang til arkitektur, er respekten for det enkelte sted. Hvor der skal bygges. Hvad der er historien bag.
Og så er der jo det der med skønheden. Hun har "en vis barnetro på det æstetiske i vores dagligdag, der rækker langt ud over smukt og grimt og helt ind i det konkrete" som for eksempel ting og materialer. Sådan lød det, da hun modtog Finn Juhl Prisen i 2018.
Vi har taget Dorte med på jagten efter god arkitektur, og sat hende i passagersædet i vores rullende talkshow, Utzon on the Road. Vi kører ud for at se på et af hendes nyeste og mest fantastiske projekter. Det er Vadehavscentret i Ribe.
Det er Lasse Andersson, arkitekt og direktør for Utzon Center og Kunsten Museum of Modern Art, som sidder bag rattet i den el-drevne Jaguar (Jørn Utzons egen Mark X fra 1962 kørte i den grad på benzin).
Gæst: Dorte Mandrup
Vært: Lasse Andersson, direktør, Kunsten Museum of Modern Art og Utzon Center
I samarbejde med:
Jaguar
Clever
Copyright: Utzon Center
Følg os på:
Hjemmeside: https://www.utzoncenter.dk/ontheroad
Facebook: / utzoncenter
Instagram: / utzoncenter
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: