Årø
Автор: Rejse med Heise
Загружено: 2021-05-02
Просмотров: 454
Årø er en dansk ø med 146 indbyggere og et areal på 5,66 km². Årø er beliggende i Lillebælt ved udmundingen af Haderslev Fjord, ca. 1,5 km fra fastlandet. Sejltiden til Årø er ca. 7 til 8 minutter og der sejles ca. hver time. Fra den 1. maj 1999 har færgen M/F Aarø sejlet fra Årøsund til Årø. En mindre båd, Magda 3, fungerer som reservefærge. Byen på øen er placeret højt og tæt på havnen, der ikke er langt fra det op til 25 meter dybe Årø Sund. Før i tiden fandtes både mejeri, tysk og dansk skole, slagter, købmand, bager, smed og kro på øen.
Øens højeste punkt er 7,6 m over havets overflade, den midterste del består af en lavning, der mod øst og vest er omgivet af højereliggende arealer. Nord- og østkysten er inddiget, mens sydkysten udgøres af en op til 4 meter høj kystklint med en tilhørende forstrand. Mod øst og vest er der dannet krumoddesystemer, der har gjort nogle småøer landfaste med selve Årø. Hovedparten af Årø er enten opdyrket eller udlagt til græsningsarealer. Træbevoksningen udgøres primært af levende hegn langs veje og markskel samt mindre træbevoksninger ved vandhuller og spredte småskove.
Før i tiden var øen tæt bevokset med skov. I nutiden er den største del af øen opdyrket. Der er et rigt plante- og dyreliv. I Årø by vokser skarntyde, pigæble, peberrod og almindelig bukketorn.
Af fugle kan nævnes blandt mange, knarand, spidsand og mosehornugle. På den nordlige del af øen er der et fugletårn. I vinteren 1996 frøs sundet mellem Årø og Årøsund til, og flere ræve kom over isen. Foruden ræve er der pindsvin, muldvarp, hare, mus, lækat og vildkat.
I sundet mellem Årøsund og Årø lever der desuden marsvin som man kan være heldig at se. De er dog sjældne. Marsvin er de eneste hvaler der lever i Danmark. Tilbage i 1931 var der desuden en blåhval som overlevede i en uge i sundet, indtil den blev dræbt af en gruppe fiskere.
Det 30 ha store Årø Kalv er dannet af materiale, som havstrømmen gennem Lillebælt har gnavet af Årøs sydside. Kalven består af sand og grus i krumme strandvolde med mellemliggende marsklignende dannelser. Den geologiske betegnelse er et krumoddekompleks. De ældste dele er ca. 6.000 år gamle, mens de yngste og yderste er fra i år, og der lægges stadig nyt materiale til mod nord. På strandengene ved Lille og Store Korsø vokser Strand-Malurt, Almindelig Strandkål, Strand-Mandstro og Sandkryb. På Årø Kalv yngler vadefugle som vibe, strandskade, rødben, klyde og stor præstekrave .
Nord for Årø Kalv ligger den lille ubeboede øgruppe Bastholmene. Øerne er tinglyst ved retten i Haderslev, men hører under Barløse Sogn. Hovedøen Bastholm på 40.000 m² er en næsten rund moræneø med små vandhuller. På nordsiden af øen er der en 2-3 m høj skrænt mod havet, hvorfra øen skråner jævnt mod den sydlige del. Vegetationen består af marehalm og græs afvekslende med tagrør og nælder. Småholmene på 10 og 20.000 m² kvm syd for Bastholm er 2 små græsbevoksede øer forbundet af en smal revle, der undertiden overskylles
Bygninger
Årø Kirke er en teglstenskirke. Syd for koret er et sakristi og nord for koret et kapel. Mod vest bærer kirken en lille tagrytter med klokke. Kirken blev indviet i julen 1906 og fik navnet "Julekirken". Før den foregik alle kirkelige i skolen, mens de døde blev begravet på kirkegården ved Øsby Kirke på fastlandet. Kirken blev bygget på et areal, som en af beboerne Christian Mortensen havde stillet til rådighed. Han fik derfor en mindesten stillet på Julekirkens kirkegård. I forbindelse med kirkens restaurering i 1970 blev alterbordet og foden til døbefonten fremstillet af et morbærtræ, som havde vokset på øen.
Aarø fyr er fra 1905. Fyret er et 13 m højt jerntårn. Ved overdragelsen i 1920 var fyret forsynet med spritbrænder. I 1921 blev det forandret til et acetonegasfyr og til fyrkarakter med formørkelser.
Havnen er ændret meget i årenes løb. Fra kun at have haft en træbro, som eneste anløb omkring 1900 tallet, kom der senere en betonbro.
Den 1. august 1985 blev skolen nedlagt og bygningen fungerede som bibliotek til 1989. I dag fungerer den som lejrskole med plads til 30 børn, og bruges af skoler i Haderslev kommune.
Kilde: Wikipedia
Se mere her : https://web.bricksite.net/vxly/2020-1...
og her :
https://www.visitsonderjylland.dk/tur...
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: