Smedegade 14F: Minder fra Proletariatets Nørrebro
Автор: Kultursigøjneren
Загружено: 2025-11-09
Просмотров: 3
Smedegade 14F: Minder fra Proletariatets Nørrebro
Denne podcast skal handle om Nørrebro i København – dengang et af byens mest fattige og forsømte kvarterer. Et sted, hvor arbejderklassen levede tæt, og hvor mange kæmpede for blot at få hverdagen til at hænge sammen. Nørrebro var kendt som et kvarter beboet af proletarer, af folk fra den laveste del af arbejderklassen, som sled i fabrikker, værksteder og bryggerier.
København uden for voldene voksede voldsomt i første halvdel af 1900-tallet. Arbejderne boede i spekulationsbyggerier – lejekaserner, som man kaldte dem – opført hurtigt og billigt uden hensyn til lys, luft eller sundhed. Mange af husene var saneringsmodne allerede i 1940’erne, men kommunen lod stå til i årevis. Her i de mørke baggårde voksede jeg op, i vores lille lejlighed i 2. baghus i Smedegade 14F. Væggene var tynde, kulden sneg sig ind om vinteren, og gården var et sammensurium af skraldespande, vasketøj og børnestemmer.
Det var også her, at man mærkede krigen tæt på. Fra august 1943 og resten af besættelsestiden blev stemningen i København mere trykket og brutal. Modstandsbevægelsen voksede, men det gjorde repressalierne også. Mange blev arresteret, tortureret og henrettet – og blandt dem flere fra Nørrebro. Frihedsrådet, som blev dannet netop i 1943, samlede kræfterne fra de forskellige modstandsgrupper og blev et symbol på dansk sammenhold i en mørk tid.
Nørrebro var et trist sted at vokse op, men også et sted fyldt med liv og stædighed. Man lærte hurtigt at klare sig, at dele det lidt, man havde, og at stå sammen, når livet viste sig fra sin hårdeste side. Det var et kvarter præget af slid og savn – men også af styrke, fællesskab og et ukueligt håb om noget bedre.
Produceret i januar 2025.
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: