Kultursigøjneren

En kultursigøjner er et menneske, der gennem et langt liv har ladet sig forme af mødet med mange forskellige kulturer, religioner og samfund. I over 40 år har jeg boet og arbejdet i over 20 lande, hver med deres unikke særpræg og livsopfattelser. Denne rejse har ikke blot givet mig et rigt erfaringsgrundlag, men også en dyb forståelse for, hvordan kulturforskelle påvirker mennesker, samarbejde og samfundsudvikling. Herudover har besøgt 44 lande fra USA til Japan.
At være kultursigøjner handler for mig om mere end blot at rejse – det er en livsform. Det betyder at kunne tilpasse sig, lytte og lære, uanset hvor i verden man befinder sig. Det betyder at bygge broer mellem mennesker og forstå de værdier og normer, der ligger bag vores forskellige verdenssyn.
I dag ønsker jeg at dele de erfaringer, jeg har samlet som kultursigøjner – mine oplevelser, indsigter og refleksioner om livet som udlandsdansker og om, hvad det vil sige at leve med et globalt udsyn på tilværelsen.