Eventyr på Tværs af Norden: Mine Uforglemmelige Ungdomsår med Spejderne

I denne episode åbner jeg døren til en tid, hvor verden endnu var vidt åben, og hvor eventyrlysten bankede stærkere end fornuften. Det er fortællingen om mine ungdomsår med spejderne – og om de rejser, der formede mig, rystede mig og for altid ændrede mit syn på både livet og mig selv.

Første kapitel udspiller sig i det sydlige Sveriges skove og sølandskaber. Her blev jeg grebet af den rå natur, af kammeratskabet omkring bålet og af den følelse af grænseløs frihed, som kun unge drenge med rygsæk og kniv i bæltet kan kende. Sverige var begyndelsen – en smagsprøve på en verden, der snart skulle åbne sig endnu mere dramatisk.

For i pinsen 1953 tog vi springet. Vi drog mod Stockholm og videre til Oslo på en rejse, der føltes som at kaste sig ud i det ukendte. Vi var unge, frygtløse og drevet af en naiv tro på, at alt kunne lade sig gøre. Og måske var det netop derfor, turen satte så dybe spor – fordi vi endnu ikke forstod, hvor store aftryk verden kunne sætte på os.

Året efter, i 1954, begyndte det virkelige eventyr. Sammen med to skolekammerater satte jeg mig op på cyklen og kørte mod Tyskland – et land, der kun få år tidligere havde ligget i ruiner. Jeg husker følelsen af at trille over grænsen, som om jeg passerede ind i en ny virkelighed. Og det gjorde jeg. Her mødte jeg Heiko – en dreng, der hurtigt blev til en ven for livet. Hans familie tog imod os med en varme, der stod i skærende kontrast til det, jeg selv kom fra. Da Gurli og jeg i 1958 igen stod i Cuxhaven og genfandt Heiko på vej mod verdensudstillingen i Bruxelles, var det som at møde en del af min egen historie igen.

Men episoden er ikke kun en rejseberetning. Det er også fortællingen om den stille uro, der gemte sig bag eventyrene. For midt i alle oplevelserne begyndte jeg langsomt at forstå noget, jeg ikke havde ord for dengang: at der fandtes svigt og tomrum i min egen familie, som jeg først langt senere skulle kunne sætte navn på. Spejderårene lærte mig meget om verden – men måske endnu mere om alt det, jeg selv manglede.