Brændende kærlighed | kartoffelmos med bacon | GoCook by Coop
Автор: GoCook - 100% din ret
Загружено: 2020-01-03
Просмотров: 35716
Kender du brændende kærlighed, altså retten ;-) Sprødstegt bacon med kartoffelmos:
http://gocook.dk/gocookbook/braendend...
-----------------------------------
Du elsker bacon. Vi elsker bacon. Og derfor kan du li brændende kærlighed. I den her version af brændende kærlighed får du lidt ekstra smag i kartoffelmosen med rodfrugter. Vi kalder kartoffelmosen for rodfrugtmos. Og så er der masser bacon på toppen. Drys din brændende kærlighed med lidt persille. Hvis du er lidt modig, så nap en rødbede til sammen med kartoffelmosen. Her kommer opskriften:
Du skal bruge - ingredienser
Rodfrugtmos:
1 ½ kg. bagekartofler
500 g. lyse rodfrugter (pastinak, persillerod, knoldselleri)
1 ½ dl. mælk
30 g. smør
½ tsk. salt
1 knsp. peber
Tilbehør:
2 løg
2 pk. bacon i tern (280 g.)
¼ tsk. salt
1 knivspids peber
1 dl. persille
Syltede rødbeder
Køkkenredskaber
1 køkkenvægt
1 decilitermål
1 teske
1 kartoffelskræller
1 skærebræt
1 stor skarp kniv
1 stor gryde med låg
1 stegepande
1 paletkniv
1 stor skål
1 rent viskestykke
1 håndmixer med dejkroge
Sådan gør du
Vask hænder :-)
Find alle ingredienser frem.
Mos: Skræl kartofler og rodfrugter. Skyl dem og skær dem i grove tern. Kom dem i gryden. Hæld koldt vand i, til grøntsagerne er dækkede.
Bring vandet i kog ved høj varme. Skru ned på svag varme og lad det koge i 20 minutter. Gør tilbehøret klar, imens det koger.
Tilbehør: Pil og hak løgene fint.
Læg bacon-stykkerne på en kold stegepande. Sæt den på komfuret ved middel varme. Steg bacon-stykkerne sprøde - pas på de ikke bliver brændte. Tag baconen af stegepanden og over på en tallerken, uden at hælde fedtet på panden fra.
Kom løgene på bacon-panden ved middelvarme. Drys med salt og peber og steg, til de bliver bløde (cirka 5 minutter). Rør rundt indimellem.
Kom vand i en lille skål, og skyl persillen i vandet. Klik på videoen og se, hvordan du skyller krydderurter.
Hak persillen fint. Klik på videoen og se, hvordan du hakker krydderurter.
Find de syltede rødbeder frem.
Mos fortsat: Tag 1 deciliter kogevand fra og gem den. Hæld resten af koge-vandet fra i et dørslag i vasken. Kom grøntsagerne tilbage i gryden.
Tilsæt mælk og smør til gryden.
Rør mosen sammen med håndmixeren, til den er cremet og uden klumper. Det er vigtigt, at du IKKE bruger piske-risene. Det skal være dejkrogene.
Smag mosen til med salt og peber. Tilsæt lidt af det gemte kogevand, hvis du vil have mosen mere tynd.
Drys løg, sprød bacon og persille på toppen af din rodfrugtmos og servér med rødbeder til.
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Vi udfordrer dig til at blive bedre end din mor og far til at lave mad!
GoCook 100% din ret: bliv familiens køkkenchef - vi hjælper og viser dig hvordan med vores GoCook videoer. Videoerne er en blanding af opskrifter, tips og tricks, der gør dig bedre end dine forældre til at lave mad.
Projektet GoCook er et af mange initiativer under overskriften Coop & Co, der skal sætte gang i de danske madværksteder og skabe flere og bedre madoplevelser. Projekt GoCook bliver løbende udviklet. De største dele af projektet er lige nu GoCook Smagekassen, som er Danmarks største skoleaktivitet, tv-udsendelserne ’Gorm og 100% din ret’, bogsystemet til madkundskab og kokkeskoleapp’en GoCook og gocook.dk.
Besøg vores andre platforme:
Hjemmeside: http://gocook.dk/
Facebook: / gocook_by_coop
Smagskassen: http://gocook.dk/smagekassen
iOS app: https://itunes.apple.com/dk/app/gocoo...
Android app: https://play.google.com/store/apps/de...
Instagram: GoCook_by_Coop
Snapchat: GoCookdk
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: