Frikadellesandwich de luxe!
Автор: James' køkken
Загружено: 2025-10-20
Просмотров: 42001
Frikadeller, boller, rødkål, agurkesalat, remoulade og ristede løg - alt hjemmelavet. Det kan smages! (Opskrifter herunder)
Frikadellesandwich
Frikadeller
(15 store deller)
500 g hakket flæsk (evt. kalv og flæsk)
1-2 løg (afhængig af størrelsen)
2 æg
2-3 dl rasp
ca. 3 dl sødmælk
8-10 g salt
ca. 1 tsk. revet muskatnød (kan udelade)
ca. 1/2 tsk. stødt allehånde (kan udelades)
friskkværnet, sort peber
smør og evt. lidt olie til stegning
Kom kødet i røreskålen sammen med saltet og rør til det bliver sejt.
Skær løg i kvarte og blend dem sammen med mælken. Blend æggene i. Bland det med raspen og lad blandingen stå i 10 min. Kom den våde masse i farsen og rør det hele grundigt. Farsen må hverken være for fast eller for lind, så juster evt. med lidt mere mælk. Smag til med revet muskatnød og stødt allehånde. Kan man ikke lide nogen af delene, kan de blot udelades. Lad dejen samle sig i køleskabet i mindst en time.
Form alle frikadellerne med en ske og steg dem ved ikke alt for høj varme i smør evt. tilsat lidt neutral olie. Hvis man skal lave rigtig mange frikadeller, kan det være en god ide, at forme dem alle og lægge dem på et skærebræt. Man kan også vælge at brune dem på panden og stege dem færdige i ovnen. Hvor mørke man vil have sine frikadeller er en smagssag, men hvis de får for meget stegeskorpe, kan de godt virke lidt hårde, når man spiser dem.
Rødkål
1/2 kg rødkål
50 g smør
1 dl lagereddike (eller mere efter smag)
Ca 1 dl konc. ribssaft
1 spsk. ribsgele (efter smag)
1/2 tsk stk. stødte nelliker
1 tsk. kommen (kan udelades)
3 spsk. sukker (efter smag)
Salt og peber
Skær kålen i ganske tynde strimler og del den yderligere i mindre stykker. Smelt smørret i en gryde og kom kålen ved.
Lad kålen stege over middel varme, mens der hele tiden røres rundt, indtil kålen er faldet helt sammen. Tilsæt eddike, ribssaft, lidt salt, sukker samt krydderier. Læg låg på og lad kålen simre helt roligt i mindst to timer.
Rør i rødkålen med jævne mellemrum og tilsæt evt. lidt mere ribssaft eller lidt vand, hvis den koger tør. Smag den så til med ribsgele og evt. lidt mere sukker, salt og peber.
Lav gerne rødkålen nogle dage før, den skal bruges - den bliver bedre af at stå og trække lidt.
Agurkesalat
1 agurk + 1 spsk salt
2 1/2 dl klar eddike
1/2 dl vand
130 g sukker
En lille skefuld peberkorn
En lille skefuld sennepsfrø
1 tsk salt
Skær agurken i tykke skiver og lad dem trække med salt i en halv times tid. Skyl dem kort, dryp dem af og læg dem i et skoldet sylteglas.
Kom alle de andre ingredienser i en gryde og kog op til sukkeret er opløst.
Lad lagen køle af til den er lunken, og hæld den derefter over agurkerne.Lad agurkeskiverne trække i et par timer - gerne længere. Opbevar dem på køl.
Remoulade
4-5 spsk. mayonnaise
2 spsk. yoghurt naturel
3 spsk. findelt picalilli
1 spsk. kapers
1 spsk. syltede agurker
1 spsk. purløg
1 tsk. karrypulver
1 spsk. gurkemeje
salt, peber og sukker
Bland mayonnaise og yoghurt. Finthak syltede agurker, kapers og purløg og bland i. Smag til med salt, peber, og evt. lidt sukker og et nip karry. Kom gurkemeje i til farven er passende. Remouladen har godt af at trække lidt i køleskabet.
Ristede løg:
2-3 løg
3-4 spsk mel
Neutral olie
Salt
Skær løgene i skiver og derpå i mindre stykker. Vend dem i mel, kom dem i en sigte og ryst overflødigt mel fra. Varm neutral olie op i en gryde og lad løgene simre langsomt til de begynder at tage lidt farve. Olien må ikke være for varm, for så bliver løgene for mørke inden de er sprøde.
Fisk dem op og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys dem med salt. Opbevaret i en lufttæt beholder, kan de holde deres sprødhed i flere dage.
Kartoffel-burgerboller
Disse burgerboller med lidt kartoffel i dejen er et hit. De er lette, spændstige og tørrer ikke ud.
6-8 stks.
1 brev tørgær
2 1/2 dl lunken sødmælk
420 g mel
3 spsk rørsukker
1 tsk salt
1 æg
125 g kogte, mosede kartofler (melede)
4 spsk smeltet smør (+ ekstra smør til pensling)
Rør gæren op i den lune mælk. Lad den stå i 5-10 minutter til det bobler let.
Bland de tørre ingredienser i røreskålen. Tilsæt ægget, de mosede kartofler, det smeltede smør og mælken. Ælt dejen i røremaskinen ved lav hastighed i 5 minutter. Det er en klistret dej,- men tilsæt ikke mere mel.
Kom dejen i en smurt skål og lad den hæve i en time til dobbelt størrelse.
Læg så dejen på køkkenbordet der er drysset med lidt mel. Del dejen i 6 lige store stykker. Form stykkerne til boller. Læg dem på bagepladen på en silikonemåtte eller bagepapir med god plads mellem hver. Lad dem efterhæve under et fugtigt viskestykke i tre kvarter. Pensl dem med sammenpisket æg og bag dem så ved 180 grader i 25-30 minutter til de er gyldne. Flyt dem over på en bagerist og lad dem køle af dækket af et viskestykke.
Samling:
Flæk en bolle, og smør skærefladerne med dijonnaise. Læg et par skefulde rødkål på underbollen og derpå 2-3 flækkede deller. 4-6 skiver syltet agurk, remoulade, sprøde løg, og endelig overbollen.
Доступные форматы для скачивания:
Скачать видео mp4
-
Информация по загрузке: